Blodrød storkenæb


Den lille blodrøde storkenæb, Geranium sanguineum var. striatum, er en rigtig sød lille bundækkestaude. Jeg såede dem i det tidlige forår 2010 (skal have kulde for at spire), og har dem nu stående forskellige steder i haven bl.a. lige ved min hoveddør. Planten er ikke meget mere end 15-20 cm høj, og breder sig ud, så den foreløbig dækker jorden helt i en radius a 15-20 cm. Bladene er heller ikke så store men ret fine med deres fligede lidt buttede look. Blomsterne er et par cm og sart lyserøde med mørkere pink årer.

Her ses et par i forgrunden ved den lille buksbom ved hoveddøren (de blomstrede
 så ikke lige da dette billede blev taget)  - jeg regner med at de til næste år vil have
 dækket alt den bare jord

Midt i november og stadig blomster trods lidt nattefrost

Det er en rigtig sød lille plante. Den vokser ikke så hurtigt, men til gengæld blomstrer den næsten uafbrudt til frosten for alvor sætter ind. Selvom den efter sigende er en lille sol-elsker, så trives den også fint forrest i de nord- og østvendte bede hos mig. Så den kan jeg varmt anbefale, hvis du er på udkig efter en sød, lav og flittigt blomstrende lille bunddække-staude  :-)

Spirende blade i begyndelsen af april (2011)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Du er meget velkomme til at lægge en kommentar, hvis du har spørgsmål, gode råd eller noget, du har lyst til at supplere med :-)