Primula





Hvert forår har jeg gået næsten uanfægtet forbi supermarkedernes hylder med blomstrende primulaer i alle regnbuens farver. Det var først i foråret 2012 (efter jeg havde haft have et par år), at jeg pludselig fik øjnene op for dem. 

Det startede med, at jeg købte denne solgule (egentlig som en gave til min mor, men hun glemte at få den med sig, og så flyttede den ind hos mig). I starten blev den nok behandlet lidt stedmoderligt, men dag for dag blev jeg mere og mere glad for den.  


Knapt var der gået en måned før endnu et par primulaer flyttede ind i min stue.



Bl.a. et par af de små flødehvide, en sart lyserød og en støvet blå. Når foråret for alvor får hævet temperaturen udenfor er det planen, at hele flokken skal flytte ud et af bedene - formentlig det langs skuret, hvor jeg kan nyde synet fra stien, hvergang jeg kommer og går. Jeg håber de vil komme til at trives der og blive til flere med tiden :-)

3 kommentarer:

  1. De vil komme til at trives ude og i sådan grad at du kan dele dem og får endnu flere planter. Det er sjovt som man pludselig skifter mening om en planteart som man ellers ikke har haft en mening om, men perspektivet ændres altså når man får have:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil jeg glæde mig til Lisbeth :-)
      Ja, det er lidt sjovt - nogle planter skal bare have lidt tid til at "vokse" på en :-)

      Slet
  2. Jeg blev for alvor forelsket i primula for ca. 3 år siden og har i de forløbne år fået skaffet mig en del forskellige. De er sådan nogle dejlige forårsbebudere og giver dejlige farveklatter i en ellers lidt farveløs tidlig-forårshave.

    SvarSlet

Du er meget velkomme til at lægge en kommentar, hvis du har spørgsmål, gode råd eller noget, du har lyst til at supplere med :-)