'Jomfru i det grønne' (Nigella damascena) er en af de sødeste små sommerblomster, man næsten kan tæke sig, med sine små alfeagtige skørter i et virvar af tynde fingrede blade. Den er ualmindelig nem og kan klare sig de fleste steder i haven. Den selvsår sig gerne, så selvom den kun er 1-årig, så kommer den for det meste igen og igen.
Jeg har dem i forskellige blå, lyserøde og hvid nuancer, som jeg fik i en frøblanding.
De særprægede frøstande er også meget dekorative
Normalt blomstrer den fra juli til september, men jeg fik sået den lidt sent, så den første sprang først ud i slutningen af august - men så blomstrede de også helt frem til frosten i midten af november.
tjaaa.. smuk er den, vældig godt beskrevet. Du gør dig virkelig umage med din beskrivelse ! - dejligt
SvarSletfortsat go' weekend